COVERET og inspirationskilderne
Vægmaleriet i Andy's Bar er lavet af Tage Hansen.
I følge hans søn Claus Tage Hansen skulle det være malet i starten af 1950'erne.
Den uheldige dame er dog oprindeligt lavet af Art Frahm i 1950 og bærer titlen "O-oh".
Baggrundsbilledet er tydeligt inspireret af en TWA reklameposter. Kunstneren er ukendt.

ANDY's BAR
Gothersgade 33 i København
På det gamle reklamekort nedenfor kan man se at vægmaleriet oprindeligt har været bredere.
Det lidt utraditionelle trapez-formede snit understøttes i den danske S/H film "Natlogi Betalt" fra 1957.
Her danner Andy's Bar rammer i form af dansestedet 'Big Star'.
Flere gange i filmen ses vægmaleriet i baggrunden (se nedenfor).
Lidt mystisk er det dog at maleriet ikke er magen til det man i dag kan se i Andy's Bar
- og på Gasolin' 3 coveret for den sags skyld.
Enten er maleriet blevet opfrisket/fornyet på et tidspunkt
eller kan det tænkes at man til brug i filmen af ukendte årsager har brugt en kulisse!?
I dag er selve baren heller ikke foran maleriet som i filmen.
I filmen anes også reklame-plakater for flyselskaber samt anden flyver-tema,
men jeg har desværre ikke kunnet spotte den aktuelle TWA plakat.


CALIFORNIA STREET, SAN FRANCISCO
Det var på en brugtpladebørs jeg første gang så at den uheldige dame på vægmaleriet
rent faktisk var kopieret fra en amerikansk pin-up kalender.
Det faldt mig ind at baggrunden måske også var stærkt inspireret af et eller andet motiv.
Straks blev internettet søgt tyndt for billeder, postkort og plakater, hvorefter TWA plakaten pludselig sprang mig i øjnene.
Nedenfor har jeg bragt et udpluk af de bedste billeder jeg faldt over af California Street i San Francisco.
Nederst er resultatet af vores moderne tider... gaden som den tager sig ud med Google street maps ved en søgning d. 13. marts 2010.

GASOLIN' 3 coveret på frimærke i 2010
I starten af 2010 afviklede DR's P4 i forbindelse med stationens 50 års jubilæum, en konkurrence
om hvilket kendt dansk pladecover der af lytterne ville være at foretrække på et frimærke.
Konkurrencen sluttede fredag d. 12. marts med Gasolin' 3 coveret som vinder.
Frimærket bliver præsenteret d. 28. april.
OBS Nedenstående er ikke det endelige frimærke!

Tilbage til Gasolin'